84.043 søgte en videregående uddannelse, og fremgangen ligger hos velfærdsfagene

Ved middagstid søndag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1, og facit er 84.043 ansøgere. Det er to procent færre end sidste år, oplyser Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse. Faldet er lille, men fordelingen bag det flytter sig, og den fortæller mere om arbejdsmarkedet end totalen gør.

Søgningen til socialrådgiveruddannelsen steg med otte procent og til sygeplejerskeuddannelsen med fem procent, viser ministeriets tal. Samlet gik de fire store velfærdsuddannelser to procent frem, selv om lærer- og pædagoguddannelserne hver faldt en procent, og selv om den samlede ansøgerpulje altså skrumpede. Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund kalder det samlede fald et almindeligt udsving, men tilføjer, at små ungdomsårgange formentlig gør faldende ansøgertal til en tendens fremover.

For velfærdssektoren er det de vigtigste tal i år. Sygeplejerskernes fagforening Dansk Sygeplejeråd har efter et stort fald i ansøgere i 2022 set søgningen stagnere, og forkvinde Dorthe Boe Danbjørg kalder fremgangen både nødvendig og positiv i forhold til det fremtidige behov for sygeplejersker. Hun peger selv på de senere års løn- og arbejdsmiljøaftaler som mulig forklaring. Den udlægning tjener i sagens natur organisationens dagsorden, og den uafhængige uddannelsestænketank DEA er da også mere forbeholden. Seniorøkonom Lukas Hidan vurderer, at opmærksomheden om investeringer i professionsuddannelserne kan være nået ud til de unge, men han kan ikke udelukke, at søgningen sidste år simpelthen ramte bunden.

For virksomhederne og de offentlige arbejdsgivere er retningen i begge tilfælde den samme. Flere ansøgere til fagene med dokumenteret mangel, færre til resten. Uden for velfærdsområdet gik det modsat. Søgningen til it-uddannelserne faldt med ni procent, og ifølge Studievalg Danmark tøver flere unge med at vælge uddannelser inden for it og viden, fordi de frygter, at kunstig intelligens kan gøre dem mindre værd på arbejdsmarkedet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv tøver ifølge DR for første gang med at udpege bestemte uddannelser som særligt fremtidssikrede.

Copenhagen Business School illustrerer den anden side af regnestykket. 10.242 søgte i år ind via kvote 1 mod 9.176 ved den hidtidige rekord i 2024, men færre end 3.000 får en plads, så omkring to ud af tre ansøgere kan vente et afslag. Universitetet har skåret i optaget som følge af universitetsreformen fra 2023, og rektor Peter Møllgaard efterlyser flere pladser med henvisning til efterspørgslen på dimittenderne. Kapaciteten er med andre ord politisk bestemt, ikke efterspørgselsbestemt, og det gælder begge veje.

Det åbne spørgsmål er nu, hvor mange af ansøgerne der bliver til studerende og siden til kolleger. Sidste år stod 842 pladser på sygeplejerskeuddannelsen tomme, oplyser Dansk Sygeplejeråd, og frafald undervejs tæller ikke i ansøgningsstatistikken. Svaret kommer i to omgange, først når tilbuddene sendes ud sidst i juli, og siden når studieårene faktisk begynder.