Kun 15 procent af målgruppen har brugt kulturpasset. Ministeren vil alligevel udvide ordningen

En stolt kulturminister stillede sig i november 2024 frem og præsenterede en aftale, han kaldte “temmelig ekstraordinær”. Kulturpasset skulle komme tusindvis af unge i møde, som systemet i årevis var mislykkedes med at aktivere, sagde Jakob Engel-Schmidt dengang. I bedste fald, lød det, ville passet få nogle af dem videre i uddannelse og job.

Godt halvandet år senere gør Kulturministeriets egne tal status over forsøget. 7.439 unge har brugt kulturpasset. Det svarer til knap 15 procent af de cirka 50.000 unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse, som siden efteråret 2025 har kunnet bruge 1.000 kroner om året på teaterbilletter, avisabonnementer og andre kulturtilbud. Af de 60 millioner kroner, der er afsat til selve passet, er fem millioner brugt indtil videre. Tallene stammer fra Kulturministeriet og er beskrevet af DR. De får nu Venstre til at kræve en evaluering af ordningen, samtidig med at kulturminister Zenia Stampe fra Radikale Venstre vil udvide den til flere unge.

Stampe lægger ikke skjul på sit udgangspunkt. Det har ifølge ministeren vist sig “svært at komme af med de her penge til den her meget lille, snævre målgruppe”, og hun vil, som hun siger, “gerne fastholde de penge på kulturområdet”. En bredere målgruppe af børn og unge kan blive løsningen, mener hun. Regeringsgrundlaget slog allerede for en måned siden fast, at kulturpasset skal udvides, selv om evalueringen af ordningen først ventes klar omkring maj 2027. For ministeren sikrer en udvidelse med andre ord, at millionerne bliver på hendes område i stedet for at falde tilbage i statskassen.

Hos Liberal Alliance, der aldrig har været del af aftalen, læser kulturordfører Katrine Daugaard tallene som en bekræftelse af sin modstand fra dag ét. “Det her virker jo ikke”, siger hun og kalder ordningen “fuldstændig respektløs brug af andre menneskers penge”. Hun vil enten flytte millionerne til socialområdet eller bruge dem på noget helt andet inden for kulturen.

Venstre står et tredje sted. Partiet var med i den SVM-regering, der indgik aftalen sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, og det er fortsat aftaleparti. Kulturordfører Marie Bjerre vil have dokumentation på bordet, før partiet binder sig til mere. “Det ville være ordentligt at afvente evalueringen af ordningen og i øvrigt også ministeriets egen vurdering af ordningen, inden vi tager stilling til, om den skal forlænges, permanentgøres eller udvides”, siger hun. Om aftalekredsen holder, hvis ministeren udvider målgruppen, inden evalueringen ligger klar, er dermed et åbent spørgsmål.

Striden rækker længere end til kulturudvalgets mødelokale. Kulturpasset var et forsøg på at nå de unge, som hverken skole, jobcenter eller uddannelse har fået fat i, og selv et tilbud om 1.000 kroner uden krav om modydelse har kun fået omkring hver syvende i målgruppen til at reagere. Afstanden mellem systemet og de mennesker, det gerne vil hjælpe, viser sig altså større, end aftalepartierne regnede med, da de afsatte 140 millioner kroner. Det er den afstand, og ikke kun et kulturtilbud, politikerne nu skal tage stilling til.

Zenia Stampe vil endnu ikke sige, hvilke unge en udvidet ordning skal gælde for. Venstre venter på evalueringen, der kommer omkring maj 2027. Til den tid er det to et halvt år siden, at en stolt kulturminister kaldte aftalen temmelig ekstraordinær.