En præst i Folketinget får en veteran til at forlade Socialdemokratiet efter 36 år
Ida Aukens sejrsdans i ministerbilen varede to sekunder. Nu har den kostet partiet en af sine markante stemmer og åbnet en strid om, hvem der har æren for det danske demokrati.
5. juli 2026 kl. 18.50
Videoen varer to sekunder. Sundheds- og kirkeminister Ida Auken sidder i sin ministerbil og laver en lille sejrsdans, fordi Folketinget har besluttet at følge hendes forslag om at tilknytte en præst til de folkevalgte. Hun lagde selv klippet på Facebook. For de fleste var det en kuriositet fra en glad minister. For Tine Aurvig-Huggenberger blev det dråben.
Efter sammenlagt 36 års medlemskab har den tidligere fagforeningsleder meldt sig ud af Socialdemokratiet. Det skete, efter at Folketinget tidligere på ugen meldte ud, at de folkevalgte efter sommerferien får tilknyttet en folkekirkepræst, der blandt andet skal kunne tale med politikerne om sorg og tilgivelse. Forslaget kom fra Auken sidste år, og hendes jubel over beslutningen har siden udløst en udmeldelse, en historikerkorrektion og en diskussion om, hvor partiet er på vej hen. Det fremgår af to artikler fra DR, som denne artikel bygger på.
„Det, der ligesom slog hovedet på sømmet, var, da jeg så Ida Aukens video, hvor hun laver sejrsdans i ministerbilen“, siger Tine Aurvig-Huggenberger til DR. Hun var i mere end ti år næstformand i fagbevægelsens hovedorganisation og spillede en væsentlig rolle, da Helle Thorning-Schmidt blev formand for Socialdemokratiet. At bruge kristendommen som argument for demokrati kalder hun „bimlende historieløst“, og hun peger på endnu et opgør med partiets traditioner, nemlig at Mette Frederiksen for to år siden gjorde op med socialdemokraters gamle nej til at modtage ordener fra kongehuset.
Auken svarede på kritikken med en henvisning til historien. Det første sted, kvinder fik stemmeret, var til menighedsrådene i 1903, skrev hun i sit svar og kaldte det „det første store demokratiske gennembrud“ efter Grundloven. Folkekirken spiller med andre ord en særlig rolle for vores demokrati, lød hendes argument.
Den udlægning holder ikke, vurderer David Delfs Erbo Andersen, der forsker i demokrati og politisk historie ved Aarhus Universitet. Menighedsrådsvalgene i 1903 var ganske vist en åbenlys demokratisering, siger han til DR, men proportionerne er forkerte. Parlamentarismens indførelse i 1901 kom før, og kvindernes fulde valgret i 1915 vejer langt tungere i den historiske litteratur. Selve ideen om præstestanden som demokratisk drivkraft afviser han også. Æren for det parlamentariske gennembrud tilhører efter hans vurdering arbejderbevægelsen og bondebevægelsen, ikke folkekirken.
Dermed er striden landet præcis dér, hvor den gør ondt på Socialdemokratiet. Partiets egen fortælling handler om arbejdere, der tilkæmpede sig demokratiske rettigheder, ofte i modvind fra kirkens folk. Når en socialdemokratisk minister giver folkekirken æren for gennembruddet, rykker hun ved den fortælling, og det er grunden til, at en video på to sekunder kan flytte et menneske ud af et parti efter 36 år. Spørgsmålet om en enkelt præst på Christiansborg er lille. Spørgsmålet om, hvem der ejer demokratiets historie, er det ikke.
Politisk analytiker på Information Lars Trier Mogensen vurderer i DR’s dækning, at Aukens udlægning „skurrer hos mange af de mere historiebevidste socialdemokrater“, og at partitro medlemmer vil spørge, om hun overhovedet er socialdemokrat. Hun kom til partiet i 2021 efter år i både SF og De Radikale. På ét punkt står hun dog solidt, tilføjer han. Mette Frederiksen har ifølge Trier Mogensen selv presset på for, at Socialdemokratiet skal betone kristendommens betydning i den demokratiske kultur. Set udefra er det måske det mest bemærkelsesværdige i sagen. Udmeldelsen rammer ikke en minister på afveje, men en kurs, partiledelsen selv har valgt.
Auken har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere over for DR og henviser til sit skriftlige svar. Dér skriver hun, at hun er ked af udmeldelsen, at der er brug for alle i Socialdemokratiet, både ateister, muslimer og kristne, og at hun håber, Aurvig-Huggenberger en dag vender tilbage. Efter sommerferien tiltræder præsten på Christiansborg. Til den tid varer videoen fra ministerbilen stadig kun to sekunder, men en kuriositet er den ikke længere.
Kilder
- Tine Aurvig-Huggenbergers udmeldelse, citater og baggrund, præstens opgaver samt Ida Aukens skriftlige svar er gengivet fra DR, „Ida Aukens jubel får S-profil til at forlade partiet efter 36 år“. Heraf fremgår også opgøret med ordener fra kongehuset.
- David Delfs Erbo Andersens og Lars Trier Mogensens vurderinger samt Aukens historiske argument (menighedsrådsvalg i 1903, parlamentarismen i 1901, kvinders fulde valgret i 1915) er gengivet fra DR, „Ida Auken giver folkekirken æren for ‘demokratisk gennembrud’. Ekspert mener ikke, det holder“. Heraf fremgår også Aukens partihistorik (medlem for SF fra 2007, De Radikale fra 2014, Socialdemokratiet fra 2021).
Metode. Artiklen bygger alene på DR’s dækning, hentet automatisk af redaktionens pipeline den 5. juli 2026. Redaktionen har ikke selvstændigt indhentet kommentarer fra de omtalte.