Ekskluderet DF-lokalformand vil ind i partitoppen i stedet for at melde sig ud

Klokken var fem om morgenen fredag, da Jyllands-Posten lagde et interview med Allan Blak på nettet. Han var på det tidspunkt både formand for Dansk Folkepartis lokalforening på Lolland og 2. viceborgmester i Lolland Kommune for partiet. I interviewet sagde han, at Dansk Folkeparti er rykket for langt til højre i udlændingepolitikken, og at topstyringen i partiet har taget overhånd. Mindre end ti timer senere var han ikke længere medlem af Dansk Folkeparti.

Sådan lyder den korte version af en sag, der nu har fået en fortsættelse. Allan Blak har overvejet at melde sig ud af partiet, men stiller i stedet op til Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. Beslutningen flytter konflikten om partiets kurs fra en lokalforening på Lolland til partiets hovedbestyrelse, hvor Blak vil forsøge at ændre tingene indefra i stedet for at forlade dem udefra.

Dansk Folkepartis begrundelse for eksklusionen kom samme dag fra organisationschef Kenneth Kristensen Berth i et skriftligt citat. Han sagde, at partiet ikke ønsker historier om intern uenighed i medierne, at den slags skal holdes internt, og at der altid har været kort proces med den slags i Dansk Folkeparti. Partitoppen har efterfølgende afvist at stille op til et uddybende interview om eksklusionen, og DR har forgæves forsøgt at få et interview med Allan Blak selv i denne sag.

Allan Blaks egen version, som han gav til P1 Morgen lørdag, er en anden. Han peger på, at han ikke har kritiseret enkelte folketingsmedlemmer eller partiets politik som helhed, kun selve budskabet fra Christiansborg om, at alle indvandrere skal hjem. Retorikken over for udlændinge er blevet for grov, siger han, og beskriver sig selv som tilhænger af et parti, der gerne vil have udlændinge, som bidrager til Danmark, og som kun vil af med de kriminelle og samfundsnasserne. Han har efter eget udsagn forsøgt at rejse kritikken internt siden 2022, uden at det er blevet mødt med andet end løfter om, at det var taget til efterretning.

Det andet element i Blaks kritik handler om, hvem der bestemmer, hvem der kan stille op for partiet. Ifølge Blak blev folketings og regionsrådskandidater tidligere godkendt lokalt i Dansk Folkeparti, mens kandidater til Folketinget og regionsrådet i dag skal ansøge hos en central valgbestyrelse, hvor lokalforeningerne kun godkender byrådskandidater. Han peger på, at den ændring allerede udløste konflikt før seneste folketingsvalg, da flere kandidater mod deres vilje blev fjernet fra opstillingslisterne kort før valgdagen. Ingen af delene er bekræftet af Dansk Folkepartis ledelse eller af partiets vedtægter i denne kørsel.

Kritikken kommer, mens partiets linje på udlændingeområdet er strammet yderligere. Dansk Folkeparti begyndte sidste år at bruge ordet remigration om sin politik, og for nylig skrev partiets nyvalgte folketingsmedlem Malte Larsen under på et borgerforslag til EU-Kommissionen om netop remigration, rejst af hollænderen Eva Vlaardingerbroek, der selv beskriver sig som den yderste højrefløjs skjoldmø. Forslaget kræver et totalt stop for al ikke-vestlig indvandring til Europa. Partiets politiske ordfører, Peter Kofod, afviser Blaks kritik i et skriftligt svar. “Det er ikke et ekstremt synspunkt at bevare Danmark for den næste generation eller sørge for, at danskerne har råd til et værdigt liv. Det burde være udgangspunktet for ethvert politisk parti, men vi tager gerne teten alene,” skriver han.

For dig, der forsøger at afkode, hvad Dansk Folkeparti egentlig mener om udlændingepolitik, er sagen mere end en lokal husuenighed. Den viser, hvor lidt rum der er til at sige det højt internt, før konsekvensen indtræffer, og dermed hvor meget af partiets offentlige linje, der er resultatet af en reel intern debat, og hvor meget der er en vedtaget tekst, ingen længere må anfægte.

Set udefra er det bemærkelsesværdigt, at et parti, der har bygget sin succes på at tale ligeud til vælgerne om grænser og ordentlighed, selv reagerer med øjeblikkelig eksklusion, når et medlem taler lige så ligeud internt.

Allan Blak er fortsat 2. viceborgmester i Lolland Kommune, men ikke længere medlem af det parti, han blev valgt ind for. Næste konkrete skridt i sagen er valget til Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, hvor han vil forsøge at genvinde indefra den indflydelse, som under ti timers eksklusion kostede ham som lokalformand.